Ring og hør mere
24 84 03 55

Sundhed og forebyggelse

Sundhed og forebyggelse

Som beskrevet i afsnittet om vore ydelser under målgruppe, er formålet med at bo i Boskov, at beboerne får et godt liv med en høj grad af livskvalitet for den enkelte. Her ser vi sundhed som et af nøglepunkterne til et godt liv.
 
Vi har taget udgangspunkt i Akkreditering Danmarks standard om sundhed, som indeholder punkterne: Kost, motion, hygiejne, rusmidler, alkohol, rygning og mobning.
 
Kost
Sundhed indebærer blandt andet sunde kostvaner.
Der hvor vi især kan påvirke og informere beboerne om dette, er i forbindelse med klubaktiviteterne, klubaftenerne og i weekenderne, hvor vi spiser sammen med beboerne. Ved afholdelse af klub er personalet opmærksom på at vi overholder den kost politik, som vi har lavet i samråd med en ernæringsekspert.
 
Vi sørger for at der er forskellige slags grøntsager til maden og diverse frugt før og efter måltidet. Hertil drikkes der vand eller juice som ikke er tilsat koncentrat.
Den ansvarlige for overholdelse af kostpolitikken, er den medarbejder der afholder klub.
 
Varm mad tilbydes normalt i forbindelse med klub arrangementer og der indgår som udgangspunkt magert kød eller fisk, pasta, kartofler, ris og grønsager.
 
Frokost tilbydes normalt lørdag og søndag og består hovedsageligt af rugbrød med kerner, smør/gul kornblomst, æg, sild, salater som tilbehør, fisk, kødpålæg, ost og friske grøntsager.
Vi tilstræber at beboerne får så mange grøntsager som muligt under måltidet. 
 
Slik tilbydes som ”sund” slik, dvs. tørrede frugter, nødder, frisk frugt, og grøntsager.
 Undtagelser herfra er til fødselsdage, fester og aktiviteter ud af huset, hvor der kan tilbydes fødevarer med større fedtindhold, øl, sodavand, vin, chokolade m.v.
 
Desuden kan vi tilpasse indsatsen overfor den enkelte beboer i forbindelse med hjemmebesøg, hvor vi tilbyder støtte til indkøb og madlavning. Her opfordrer vi beboerne til at købe sunde alternativer til de søde og fede madvarer, samt at tilberede maden med dem og fryse portioner ned, så de har til flere dage og derved mindsker deres forbrug af fastfood.
Vores indsats skal handle om mere frugt og grønt, mindre fedt og sukker og en opfordring til at spise mad i rette mængder.
 
Vi tager udgangspunkt i Fødevarestyrelsens 10 kostråd:
  • Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
  • Spis frugt og mange grøntsager
  • Spis mere fisk
  • Vælg fuldkorn
  • Vælg magert kød og kødpålæg
  • Vælg magre mejeriprodukter
  • Spis mindre mættet fedt
  • Spise mad med mindre salt
  • Spis mindre sukker
  • Drik vand
 
Motion
At være sund indebærer også at dyrke motion. Sundhedsstyrelsen anbefaler at man er fysisk aktiv i 30 min. om dagen. Dette kræver ikke nødvendigvis at man tager i fitness center eller lignende – fysisk aktivitet er også at cykle, gå, tage trappen, udføre havearbejde osv. Det behøver ikke at være anstrengende, for at man opnår sundhedsmæssige fordele. 

I Boskov tilbyder vi i øjeblikket beboerne ugentlige gåture. Derudover tilpasser vi indsatsen overfor de enkelte beboere ved eksempelvis at tilbyde at tage med i fitness-center, som gør chancen for at de kommer af sted større. Vi tilbyder også andre individuelle aftaler omkring tennis, fodbold, cykelture og lignende.
Derudover opfordrer vi beboerne til at cykle eller gå i forbindelse med ærinder i byen, frem for at benytte taxa eller offentlige transportmidler. 
 
Hygiejne
I forhold til hygiejne har vi nogle helt klare retningslinjer i forhold til vores beboere og deres personlige hygiejne. Vi har blandt andet fokus på bad, tøjskift, barbering osv. Og følger i den forbindelse op på de aftaler der er med den enkelte beboer.
I hverdagen er der faste individuelle aftaler med beboerne om rengøring af deres lejligheder, som udføres med støtte fra personalet om nødvendigt.
Vi ser arbejdet med hygiejne som en vigtig ting i det daglige, både i forhold til at mindske risikoen for sygdomme hos beboere og personale, og samtidig til at medvirke til at beboerne ikke virker afvigende i det offentlige rum.
 
Vi motiverer og giver støtte til at vore beboere
 
  • går i bad mindst to gange om ugen
  • vasker hænder efter toiletbesøg
  • barberer sig mindst hver anden dag
  • skifter tøj mindst hver anden dag
  • vasker tøj mindst hver anden uge
  • rengør boligen ugentligt
  • børster tænder dagligt
  • Vi skal vaske hænder inden deltagelse i madlavning.
Rusmidler
Rusmidler må under ingen omstændigheder indtages under opholdet i Boskov.
Alle rusmidler har en helbredsmæssig risiko, der både kan omfatte akutte og kroniske skader. Rusmidler påvirker hjernen og dermed evnen til at tænke klart og tage de rigtige beslutninger. At indtage stoffer regelmæssigt vil påvirke én hele livet. Man får blandt andet sværere ved at tage en uddannelse og passe en dagbeskæftigelse.
Vi har beboere, som har været afhængige af rusmidler og tilpasser hjælpen individuelt ved eksempelvis at tage uanmeldte urinprøver.

Rygning
Mange af beboerne ryger cigaretter i dagligdagen.
Rygning har en negativ indflydelse på helbredet og kan have konsekvenser for ens levetid og rygere lever som oftest et mere sygdomsbelastet liv end ikke-rygere.
I takt med at rygeloven er vedtaget i Danmark, har vi også valgt at lave regler i forhold til beboernes rygevaner, som blandt andet indebærer at beboerne ikke må ryge i fællesrummene eller i deres lejligheder, når personalet er til stede.
Er en beboer motiveret til at stoppe med at ryge eller nedsætte sit forbrug, støtter vi op om dette og vejleder dem i hvilke metoder, der kan anvendes.
 
På Rylevænget må der ryges i egne værelser og desuden i udestuen om vinteren, når den ikke bruges af personale og beboere. Der må ikke ryges i fælles rum.
 
Alkohol
Alkohol må indtages i moderate mængder. Hvis man ikke kan passe sit arbejde på grund af alkohol, eller viBoskov vurderer at beboeren drikker for meget, kommer man på antabus.
 
Mobning
Hvis vi overværer mobning, griber vi ind og får det stoppet. Vore beboere skal tale pænt til hinanden og acceptere hinandens forskelligheder og meninger.
 
Andet:
Der er tilbud om foretagelse af neuroleptisk undersøgelse for de beboere som tager medicin. Det er blandt andet måling af maveomfang, EKG, BMI, kolesterol, blodtryk samt blodprøver efter anvisning fra læge. Derudover skal beboerne have tjekket deres blodsukker hvor de er fastende. Desuden er der tilbud om sundhedstjek en gang årligt, for dem som ikke tager medicin.
 
Ved udarbejdelse af beboerens udviklingsplan aftales mål omkring forebyggelse og sundhed under pkt. 5. Kost, madlavning og indkøb og punkt 6. Fysisk helbred, vægt, rygning og alkohol:
Den medarbejder, der foretager hjemmebesøg er ansvarlig for overholdelse af aftaler og for at beboeren kommer til læge, tandlæge, speciallæge og får taget blodprøve mm.
 Kontakt os
Kontakt os med spørgsmål eller lignende på telefon 24 84 03 55, eller via formularen herunder:
Navn:
*
Telefon:
*
E-mail:
*
Evt. besked:
 
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.

Læs om vores cookies her »
Fonden Boskov | Bagsværd Torv 6, 2.tv. | 2880 Bagsværd | Tlf. 24 84 03 55 | info@fondenboskov.dk