Ring og hør mere
24 84 03 55

Recovery

Hos Boskov har vi fokus på at fremme dine muligheder for at komme videre i livet. Det gør vi blandt andet ved at være lyttende, omfavnende, støttende, accepterende, åbne og anerkendende.

En pædagogisk metode, som bruges i det daglige arbejde er Recovery, som møder dig, der hvor du er.
 

Individuel behandling og personlig udvikling

Recovery hjælper dig med at komme dig efter en alvorlig psykisk lidelse. Inden for Recovery-tankegangen er der flere metoder, der kan tages i brug.

Dem, vi hos Boskov finder relevante og inkorporer i dagligdagen, er blandt andet:
  • Netværk
  • Interaktion i hverdagen
  • Og accept og tillid.
Herunder kan du læse om de forskellige indsatsområder i Recovery-metoden. Har du spørgsmål, eller ønsker du yderligere information er du meget velkommen til at ringe på telefon 24 84 03 55 eller skrive en mail til info@fondenboskov.dk.
 

Netværk

Ingen sindslidende kommer sig alene – heller ikke dig. Alle har brug for et netværk og gensidige relationer med familie, pårørende, venner og professionelle.

Derfor vil du hos Boskov opleve en styrkelse af det sociale netværk, hvilket har en forebyggende og behandlende effekt og derfor mindsker behovet for medicinering. Som beboer får du altså styrket kontakten til dit netværk samt skabt nye relationer.

I Boskov gør vi meget ud af, at du har en god kontakt til din familie. Det gør vi blandt andet gennem invitationer til fødselsdage, pårørendedage, årlige møder om udviklingsplaner samt andre mærkedage. Derudover ser vi familien som samarbejdspartnere, hvor vi i fællesskab skal skabe gode forudsætninger for din bedringsproces.

Vi har desuden et tæt samarbejde med arbejdspladser og væresteder i dit netværk.
 

Interaktion i hverdagen

Har du som beboer noget meningsfuldt at beskæftige dig med i hverdagen – en tilknytning til arbejdsmarkedet, en uddannelse eller anden form for beskæftigelse – vil du opleve at får højere selvtillid og selvværd. Du oplever at være betydningsfuld og får mulighed for at danne flere relationer og udvide dit sociale netværk.

Beskæftigelse er på denne måde en central faktor i Recovery-metoden og en forventning for at blive beboer hos Boskov. Du opfylder naturligvis forventningen om dagbeskæftigelse, så det passer til dine behov og ressourcer. Det kan være beskæftigelse i form af:
  • Beskyttet værksted
  • Aktivitets- og Værested
  • Praktikplads
  • Job med løntilskud
  • Fleksjob
  • Uddannelse.

Accept og tillid

Det er af stor vigtighed, at du som beboer har tillid til de mennesker, som hjælper dig. Det gælder både de professionelle, familie og venner. Som en del af Recovery-metoden sørger vi derfor altid for at pleje relationen til dig.

Det er vigtigt, at du som beboer føler dig accepteret og respekteret. Er selvværdet ikke som det burde være, gør vi vores for, at du føler dig værdsat og betydningsfyld og altså ikke ensom eller isoleret.

I Boskov har du i nødsituationer mulighed for at få fat på personalet på alle tider af døgnet, så der er altid garanti for personlige og værdifulde besøg. Vores personale står derfor altid klar, hvis du har akut behov for hjælp. Du er i trygge hænder, og vi bekymrer os om dit ve og vel.

Vi prioriterer desuden dine ønsker højt og leverer altid den fornødne støtte eller hjælp. Vi går således aldrig på kompromis med dine behov eller dit velfærd, men går gerne den ekstra mil for dig.

 

Andre faktorer i Recovery-processen

Der er selvfølgelig også andre områder inden for Recovery, som er vigtige, når du skal komme dig. Dem, vi efterlever, er desuden:
  • At møde dig med den klare forventning om, at du både kan og vil komme sig
  • At være anerkendende og udvikle gode relationer til dig
  • At inddrage dine egne erfaringer og præferencer
  • At gøre ting sammen med dig og ikke for dig
  • At være fleksibel i forhold til metoder, da alle beboere er forskellige
  • At erkende, at det kræver handling fra dig som beboer.
 Kontakt os
Kontakt os med spørgsmål eller lignende på telefon 24 84 03 55, eller via formularen herunder:
Navn:
*
Telefon:
*
E-mail:
*
Evt. besked:
 
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.

Læs om vores cookies her »
Fonden Boskov | Bagsværd Torv 6, 2.tv. | 2880 Bagsværd | Tlf. 24 84 03 55 | info@fondenboskov.dk